Amalie Thingholm

Tag en snak med Amalie

Hurtigt svar
Gratis formøde
Personlig rådgivning

6. september 2024

Selskabsopstart

Ejerbog

En ejerbog er en oversigt over, hvem der ejer et selskab, og beskriver ejerforholdene. Her kan du læse om, hvad en ejerbog er, hvordan du registrerer ejerskabet i selskabet, og hvad den skal indeholde.

Indhold

Amalie Thingholm

Amalie Thingholm

Cand.jur.

SelskabsopstartDrift af virksomhed

Hvad er en ejerbog?

Ejerbogen er en fortegnelse over selskabets ejere, hvor mange anparter hver ejer har, samt hvordan og hvornår disse anparter er erhvervet. Selskabets ledelse er ansvarlig for at holde ejerbogen opdateret. Hvis der sker ændringer i ejerforholdene, skal disse straks opdateres i ejerbogen.

Ejerbogen er ikke offentlig tilgængelig, medmindre det er bestemt i selskabets vedtægter. Offentlige myndigheder som SKAT eller Erhvervsstyrelsen kan dog få adgang, hvis nødvendigt. Ejere i anpartsselskaber og iværksætterselskaber har også ret til at se ejerbogen.

Hvem skal føre en ejerbog?

Ifølge selskabsloven skal alle kapitalselskaber føre en ejerbog. Dette gælder blandt andet for anpartsselskaber (ApS), aktieselskaber (A/S), iværksætterselskaber (IVS), partnerselskaber (P/S) og europæiske aktieselskaber (SE-selskaber). Ejerbogen er et lovpligtigt dokument, der skal udfyldes ved selskabets stiftelse. Andre vigtige dokumenter ved stiftelse inkluderer vedtægter og stiftelsesdokumenter.

Hvordan føres en ejerbog?

Selskabet bestemmer selv, hvordan ejerbogen føres, så længe den opfylder selskabslovens krav. Ejerbogen kan føres i et digitalt dokument, som en app eller i en notesbog. Erhvervsstyrelsen tilbyder et værktøj til at føre ejerbogen, men det er ikke obligatorisk at bruge det.

Udover ejerbogen skal ejere, der ejer mindst 5 % af selskabet, registreres som legale ejere i Det Offentlige Ejerregister via Virk.dk. Reelle ejere, som kontrollerer mere end 25 % af selskabet, skal også registreres.

Hvad skal en ejerbog indeholde?

Ejerbogen skal indeholde oplysninger om hver enkelt ejer, herunder:

  • Identifikation af kapitalejerne (navn og adresse for personer, navn, CVR-nummer og adresse for virksomheder)
  • Kapitalens samlede størrelse og ejerens andel af kapitalen
  • Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning af kapitalandele
  • Stemmerettigheder knyttet til kapitalandelene

Det er vigtigt, at ejerbogen udføres korrekt, især ved salg eller overtagelse af virksomheden senere hen. Overvej at få hjælp fra en advokat for at sikre, at alt er i orden.


Amalie Thingholm

Tag en snak med Amalie

Hurtigt svar
Gratis formøde
Personlig rådgivning