Stiftelse af ApS

At stifte et anpartsselskab (ApS) kan virke komplekst, men hos Nemadvokat gør vi processen nem og overskuelig. Vi tager os af alle de juridiske og administrative opgaver, så du kan fokusere på din forretning. Vores løsning er fleksibel og tilpasses dine behov.

Frapris ekskl. moms

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab (ApS) er en selskabsform, hvor ejerne har begrænset hæftelse, hvilket betyder, at de kun hæfter med den indskudte kapital. For at stifte et ApS kræves en minimumskapital på 40.000 DKK. Ved oprettelse af et ApS skal der udarbejdes et stiftelsesdokument, vedtægter og en ejerbog, som registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Stiftelse af ApS, bare nemmere

Frapris ekskl. moms

Hvad er processen?


  • Bestilling: Første skridt i processen er at udfylde vores online formular med dine virksomhedsoplysninger. Dette trin er hurtigt og enkelt, og vi guider dig igennem hele processen, så du nemt kan give os de nødvendige informationer om din virksomhed, som selskabets navn, ejerstruktur og formål.

  • Rådgivning: Når din bestilling er modtaget, får du sætter vi et team omkring din sag, som vil følge dig gennem hele forløbet. Din rådgiver står til rådighed for at besvare alle dine spørgsmål og sikre, at du forstår hvert trin i processen. Vi sikrer, at du får den nødvendige vejledning, uanset om du har spørgsmål om selskabsstrukturen eller de juridiske krav.

  • Dokumentudarbejdelse: Vi udarbejder alle de nødvendige juridiske dokumenter, herunder stiftelsesdokumentet, selskabets vedtægter og ejerbogen. Vi sørger for, at disse dokumenter lever op til gældende lovkrav, så du er sikker på, at selskabet er korrekt stiftet og opfylder alle lovpligtige formalia.

  • Kapitalindskud: For at stifte et ApS skal der overføres en selskabskapital på minimum 40.000 kr. Vi hjælper dig med at indbetale kapitalen korrekt og sørger for, at kapitalen bliver godkendt af banken, så alt er i orden til den officielle registrering.

  • Registrering: Når kapitalindskuddet er på plads, registrerer vi dit selskab hos Erhvervsstyrelsen og opretter et CVR-nummer. Dette trin markerer den officielle stiftelse af dit selskab, og med CVR-nummeret er du klar til at drive din virksomhed lovligt og professionelt.

  • Afslutning: Når selskabet er registreret, modtager du alle nødvendige dokumenter via vores digitale platform Kliento. Her kan du nemt opbevare og holde styr på dine dokumenter digitalt, så du altid har adgang til dem, når du har brug for det.
Skal vi give dig et kald?

Prisbetingelser for stiftelse af ApS – Solo og Duo

Vores faste onlinepriser dækker stiftelse af et ApS under to scenarier:


  • Stiftelse af ApS – Solo: Her er der én stifter, som samtidig er selskabets direktør.
  • Stiftelse af ApS – Duo: Her er der to stiftere, hvor én eller begge stiftere også fungerer som direktør(er).

For begge scenarier gælder følgende betingelser:


  • Stifter(e): Som udgangspunkt er det kun fysiske personer, der kan være stiftere, og de skal have dansk folkeregisteradresse og gyldigt CPR-nummer.

  • Direktøren: For at opnå vores faste pris skal én af stifterne også være direktør. Dette gælder både for Solo og Duo, og i Duo-scenariet kan begge stiftere være direktører. Ingen tredjeparter kan være direktør i hverken Solo- eller Duo-scenariet.

  • Kapitalindskuddet: Kapitalindskuddet skal være på maksimalt 40.000 kr., og beløbet skal indbetales af stifteren eller stifterne selv – relativt til deres ønskede ejerskabsandel. Der må ikke anvendes tredjepartsfinansiering, hvor andre parter indskyder kapitalen.

  • Selskabskapitalen: Når selskabskapitalen er indbetalt, skal den kunne overføres til en bankkonto i selskabets navn hos et dansk pengeinstitut via Nemkonto

Flere stiftere kræver mere rådgivning

Hvis I er flere, der skal stifte selskab sammen, kan vi hjælpe med at sikre, at alle relevante juridiske og praktiske forhold bliver afklaret. Når der er flere ejere, er der typisk flere overvejelser og beslutninger, som skal træffes. Det kan omhandle ejeraftaler, fordeling af ansvar, og andre kontraktuelle forhold. For at sikre, at alle sten bliver vendt, tilbyder vi et gratis formøde, hvor vi gennemgår jeres ønsker og behov. Herefter giver vi en fast pris, der matcher jeres situation.

Har du brug for særlig rådgivning?

Uanset om du stifter selskab alene eller sammen med andre, kan der opstå behov for særlig rådgivning. Det kan f.eks. være i forbindelse med:


  • Særlige kapitalklasser.

  • Tilpassede vedtægter.

  • Udenlandske stiftere eller reelle ejere.

  • Direktører, der ikke er ejere.

  • Kapitalindskud over det lovpligtige minimum.

  • Ejeraftaler, klausuler og andre kontraktuelle forhold.

Vi er klar til at hjælpe dig med alle aspekter af selskabsstiftelsen og sikre, at processen forløber så smidigt som muligt.

Skal vi se på dine muligheder?

Stiftelse af ApS, bare nemmere

Frapris ekskl. moms

Hvad er der af afgifter?

Et gebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen skal betales i forbindelse med registreringen af selskabet.

Indbetaling af selskabskapital

Når vi modtager selskabskapitalen, skal vi sikre os identiteten på den person, der overfører pengene. Kapitalen skal indbetales fra en konto, der tilhører stifteren eller stifterne. Vi kan ikke acceptere indbetaling fra tredjeparter som venner eller familiemedlemmer. Indbetalingen skal også ske fra en dansk bankkonto, da udenlandske overførsler kræver ekstra kontrol og forlænger processen.

Oprettelse af NemKonto

Alle danske virksomheder skal have en NemKonto, som fungerer som virksomhedens officielle konto i forhold til offentlige myndigheder. NemKontoen oprettes automatisk, når selskabet får en bankkonto i et dansk pengeinstitut. Hvis selskabet ønsker en bankkonto uden for Danmark, er processen mere kompleks og kræver ekstra arbejde. Vi anbefaler derfor altid, at selskabet starter med en dansk konto for at sikre en smidig opstart.

Tilvalg af holdingselskab

Ved oprettelse af både driftsselskab og holdingselskab samtidigt kan du rulle kapitalen og spare betydelige omkostninger. Et holdingselskab giver også mulighed for at beskytte selskabsformuen og foretage skattefri udbyttebetalinger mellem driftsselskabet og holdingselskabet.

Skal vi give dig et kald?

Gør det nemmere

Vi hjælper dig med at få styr på alle aspekter af stiftelsen af dit ApS. Vores rådgivning dækker både de praktiske og juridiske dele af processen. Vi sikrer, at alle dokumenter bliver udarbejdet korrekt og registreret digitalt ved Erhvervsstyrelsen.

Kontakt os for en gratis og uforpligtende snak med en af vores specialiserede rådgivere.

Mads Lykke Hansen

Stiftelse af ApS

Hurtigt svar
Personlig rådgivning
5/5 stjerner på Trustpilot

Samtidig oprettelse af holdingselskab

Alle priser er ekskl. moms

Samtidig oprettelse af holdingselskab

Alle priser er ekskl. moms

Stiftelsesdokument og vedtægter

Kapitalgodkendelse og ejerbog

Registrering af én stifter

Registrering af én direktør

Behandlings hos Erhvervsstyrelsen

Reklamebeskyttelse

Momsregistrering

Arbejdsgiverregistrering

Levering af to selskaber

Oprettelse af holdingselskab

Du behøver ikke tage vores ord for det

Ofte stillede spørgsmål

"Nemadvokat har sat selskabsstiftelse i system med en fin proces og flere, der kan hjælpe. Vi har fået en god service og hurtigt svar på vores spørgsmål"

Udsnit fra anmeldelse på Trustpilot den 25. juni 2024 .

Hvad er et ApS, og hvordan adskiller det sig fra andre virksomhedsformer?

Et ApS (Anpartsselskab) er en selskabsform, hvor ejerne kun hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet. Dette adskiller sig fra fx en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejeren hæfter med hele sin personlige formue. Et ApS er ofte mere attraktivt for investorer og kan give skattemæssige fordele.

Hvordan starter jeg et ApS?

For at starte et ApS skal du have en selskabskapital på minimum 40.000 DKK. Du skal udarbejde stiftelsesdokumenter, vedtægter og oprette en ejerbog. Når disse dokumenter er klar, kan vi hjælpe med at registrere selskabet hos Erhvervsstyrelsen, så du får et CVR-nummer og kan begynde at drive din virksomhed.

Hvornår modtager jeg mit CVR-nummer?

Når du har indsendt alle nødvendige dokumenter til Erhvervsstyrelsen, vil du typisk modtage dit CVR-nummer inden for få dage. Dette nummer gør det muligt for dig at drive virksomhed og foretage juridiske handlinger på vegne af selskabet.

Hvad koster det at oprette et ApS?

Prisen for at oprette et ApS varierer, men hos os starter den fra 1.995 DKK ekskl. moms og gebyrer. Denne pris inkluderer rådgivning, udarbejdelse af nødvendige dokumenter, og registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Hvad er fordelene ved et ApS?

De største fordele ved et ApS er begrænset hæftelse, hvilket betyder, at du som ejer kun hæfter for det beløb, du har indskudt i selskabet. Derudover kan et ApS lettere tiltrække investorer og giver mulighed for at optimere skattemæssige forhold gennem holdingselskaber og andre selskabsstrukturer.

Skal et ApS have en bestyrelse?

Nej, et ApS kræver ikke en bestyrelse. Selskabet skal dog have mindst én direktør, som varetager den daglige ledelse. Du kan vælge at oprette en bestyrelse, hvis det giver mening for din virksomhed, men det er ikke et krav.

Kan jeg eje et ApS gennem et holdingselskab?

Ja, det er muligt at eje et ApS gennem et holdingselskab. Dette kan give dig en række fordele, herunder beskyttelse af formue og mulighed for skattefordele. Et holdingselskab ejer aktier eller anparter i driftsselskaber, hvilket gør det lettere at overføre midler mellem selskaberne og beskytte værdier mod kreditorer.

Kan jeg indskyde andet end kontanter i mit ApS?

Ja, du kan indskyde aktiver som bil, værktøj eller anden ejendom i stedet for kontanter. Dette kaldes apportindskud og kræver en vurderingsberetning fra en revisor for at fastslå værdien af de indskudte aktiver. Dette er en god løsning, hvis du har værdifulde aktiver, men ikke har kontanter til at starte selskabet

Er mit ApS underlagt revisionspligt?

De fleste mindre selskaber kan fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende tre størrelser: en balancesum på 4 mio. kr., en nettoomsætning på 8 mio. kr., eller et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12. Dette giver små virksomheder fleksibilitet i deres økonomistyring.

Hvordan er min private formue sikret, når jeg stifter et ApS?

Din private formue er beskyttet ved stiftelse af et ApS, da du kun hæfter med den indskudte selskabskapital. Skulle selskabet gå konkurs, kan kreditorerne kun gøre krav på selskabets aktiver, ikke din personlige ejendom.

Kan mine private kreditorer tage udlæg i mine anparter i selskabet?

Ja, dine private kreditorer kan tage udlæg i dine anparter, hvis betingelserne er opfyldt, da anparter betragtes som et privat aktiv. Hvis du skylder penge, kan kreditorerne anmode fogedretten om hjælp til at inddrive gælden, og de kan finde det relevant at gøre udlæg i dine anparter som et middel til at få deres penge.

Kan mit ApS have adresse i udlandet?

Nej, dit ApS skal have en dansk adresse for at være registreret som et dansk selskab. Det er dog muligt for dig som ejer at bosætte dig i udlandet og drive selskabet derfra, men selskabets officielle adresse skal være i Danmark.

Må jeg bruge mit ApS til flere forskellige formål?

Ja, dit ApS kan bruges til flere formål, så længe disse formål er angivet i selskabets vedtægter. Hvis du ønsker at udvide eller ændre selskabets formål, kan dette gøres ved at ændre vedtægterne gennem en generalforsamling.

Hvordan foregår processen for oprettelse af et ApS?

Processen indebærer udfyldelse af en online bestillingsformular, efterfulgt af rådgivning fra vores specialister. Vi udarbejder og indsender alle nødvendige dokumenter, registrerer dit selskab hos Erhvervsstyrelsen og sørger for, at alt er i orden, så du kan fokusere på at starte din virksomhed.

Får jeg løbende opdateringer på status for mit ApS?

Ja, via vores digitale platform NEMBLIK kan du følge med i sagens status og få løbende opdateringer fra din rådgiver. Dette sikrer, at du altid er opdateret og kan handle hurtigt, hvis der opstår behov for det.

Skal jeg have et holdingselskab?

Det er ikke påkrævet at have et holdingselskab, men det kan være fordelagtigt for at beskytte selskabets formue og optimere skattemæssigt. Holdingselskaber bruges ofte til at strukturere virksomhedens ejerskab og gøre det lettere at overføre penge mellem selskaber.

Hvordan underskriver jeg et dokument?

Dokumenter kan underskrives digitalt ved hjælp af NemID, hvilket sikrer en hurtig og sikker proces. Dette er standard praksis ved indgåelse af juridiske aftaler i Danmark og sikrer, at alle underskrifter er autentiske og juridisk bindende.