5. september 2024
BolighandelHjemfaldspligt, også kendt som tilbagekøbsret, er en klausul, der giver kommunen ret til at købe en ejendom eller grund tilbage efter en bestemt periode. Denne klausul tinglyses ofte på ejendomme, som kommunen tidligere har solgt, og den betyder, at ejeren kun har tidsbegrænset brugsret til ejendommen.
Indhold
Stine Bendsen
Partner, Afdelingsansvarlig for Privat
Hvis der er tinglyst hjemfaldspligt på en ejendom, betyder det, at kommunen kan købe ejendommen tilbage efter en bestemt årrække, typisk til en pris, der er lavere end den aktuelle markedsværdi. Dette kan gøre det svært at belåne ejendommen med et sædvanligt realkreditlån, især hvis der er mindre end 30 år tilbage af hjemfaldspligten. Dette kan også gøre ejendommen mindre attraktiv for potentielle købere.
Ja, det er muligt at udskyde hjemfaldspligten eller helt frikøbe ejendommen fra denne klausul. At udskyde hjemfaldspligten betyder, at ejeren køber sig tid, typisk op til 35 år, før kommunen kan udnytte sin tilbagekøbsret. Alternativt kan ejendommen frikøbes, hvilket fjerner hjemfaldspligten helt. Prisen for frikøb beregnes ofte ud fra ejendommens aktuelle markedsværdi, hvilket kan være en væsentlig udgift.
Før du køber en ejendom med hjemfaldspligt, er det vigtigt at kende længden på den resterende periode af klausulen og overveje de økonomiske konsekvenser, herunder mulighederne for udskydelse eller frikøb. Det kan være en god idé at forhandle et prisafslag som kompensation for hjemfaldspligten, da den kan påvirke ejendommens værdi og salgspris. Både afklaring af hvorvidt der er hjemfaldspligt og evt. prisforhandling, vil være opgaver din boligadvokat kan påtage sig som en del af din køberrådgivning.
Det afhænger af dine personlige omstændigheder og økonomiske situation. Hjemfaldspligten kan gøre en bolig billigere ved køb, men den kan også medføre betydelige omkostninger senere hen, hvis du ønsker at frikøbe ejendommen. Det er derfor vigtigt at overveje dette nøje og eventuelt søge rådgivning fra en boligadvokat, inden du træffer en beslutning.
Mandag-fredag kl. 09-16
© Nemadvokat 2024
CVR nr.: 33 38 30 53
Stationsparken 26. 2., 2600 Glostrup
© Nemadvokat 2024